Forår på Rosengården

25. maj
Forårsafslutning på Rosengården

Medbragt mad og vodka fra foreningen hjalp sangen på gled

Som traditionen byder var et dusin af os samlet hos Aase og Vagn på Rosengården for at markere afslutningen på forårs-programmet og ønske hinanden en god sommer. 

Eftermiddagen gik med snak og sang - og et gensyn med Vagns Museum i laden.

Vi siger tak til Aase og Vagn, fordi de igen i år har stillet deres dejlige hjem og have til rådighed for dette arrangement.

De fleste af os stillet op til årets forårs-foto

Sorø Kunstmuseum

30. april

Udflugt til Sorø Kunstmuseum 

Foreningens årlige forårsudflugt gik i år til Sorø Kunstmuseum, hvor vi fik en guidet rundvisning i museets udstillinger af russiske ikoner hhv. russisk malerkunst 1870-1930 (Hermod Lannung samlingen). 

Læs mere om kunstsamlingen.

Læs mere om ikonsamlingen.

Museumsdirektør Charlotte Sabroe gav en engageret og indsigtsfuld introduktion til – især - de mange ikoner. 

Ikoner er ikke blot noget du har på din iPad eller smartphone. De er en 1500 år gammel tradition for at afbilde hellige personer. Traditionen blev senere især udbredt inden for den ortodokse kirke i Rusland.

Faktisk var det forbudt at lave billeder "af" hellige personer, men man løste problemet ved at vedtage, at det var billeder "på" - d.v.s. henvisninger til - disse personer.

Nogle ikoner blev meget populære, fordi de angiveligt udførte mirakler.

Her er et par eksempler:

Charlotte Sabroe ved en lille ikonostase - d.v.s. en opstilling af ikoner, som traditionelt adskiller den del af en ortodoks kirke, der kun er tilgængelig for de gejstlige fra den del, der er tilgængelig for alle.

Jomfru Maria med Jesusbarnet er et af de yndede motiver

Her er et af de mere specielle: Gud fader med Jesusbarnet på skødet og et symbol for Helligånden på brystet.

Endnu en specialitet: Sankt Jørgen og Dragen.

De mest almindelige motiver var apostle og helgener.

Ikonerne var skænket til museet af Hermod Lannung og andre samlere.


Herunder følger et par værker fra Hermod Lannungs malerisamling.

Victor Brockdorffs portræt af Hermod Lannung skænket til museet af Dansk-Russisk Forening.

Efter badet

Formentlig en bondepige?

Museets russiske samling var ofte forarbejder til større malerier.

Tapas i Caféen blev indtaget med samme andægtighed som kunstværkerne.

Vi fik ekstra forplejning, fordi vi var blevet sat på venteliste p.g.a. travlhed.

Vores huspoet Hanne Slumstrup blev inspireret til dette digt:

”Ikonisk ” Tur til Sorø

Mel.: Danmark nu blunder den lyse nat.

Tirsdag d 30. da var der blot

seks på turen til Sorø !!

Vejret – var jo en smule gråt -

men i Sorø da blev det flot.,

Kims GPS den viste

vej, så vi ikk´ ”forliste”

Og vi fik vir´klig en spænd´nde dag -

masser af flotte ikoner,

som vi så på i ro og mag,

guiden sagde, hvad der lå bag

samlingens sammensætning.

Det var en god beretning.

Lannungs og Jørgensens – Schrøders navn

 stod på samtlige skilte.

Deres samling til folkets gavn,

den kom virkelig godt i havn.

Vi var – det må man lade -

fulde af ”imponade”.

Særudstilling vi også så,

malet af Preben Hornung.

Slagtekroppe med maling på -

der er meget man skal forstå !!

Sorø har mangt at vise,

men det var tid at spise.

Og i Cafeen der var et pres,

der var gæster i mængde,

de 2 damer de havde stress -

laks bestiltes i ”store læs.”

Og der var ventetider,

men vi fik mad omsider.

Og den var udmærket - turen ligeså 

– så de udeblevne gik virkelig glip af noget !!

Hanne Slumstrup

Sovjetiske krigsfanger

12. marts

Sovjetiske krigsfanger og ikke-tyske flygtninge på Fyn 1945

v. Harald Jepsen

Harald Jepsen

Historikeren Harald Jepsen, der til daglig arbejder for IFES (International Foundation for Electoral System), har gennem en årrække herhjemme som den eneste beskæftiget sig indgående med de sovjetiske og andre krigsfanger, som den nazistiske besættelsesmagt efterlod i Danmark ved Besættelsens ophør. 

Harald Jepsen gav først et overblik over situationen i de første dage og måneder efter 2, verdenskrig, hvor et stort antal krigsfanger mere eller mindre overraskende dukkede op i Danmark. Forholdene var ret så kaotiske.

Derefter fremlagde han  resultaterne af sine indledende studier om de fanger, der blev efterladt på Fyn. De var bl.a. i den sovjetiske
lejr 27-01 Rosenhaven i Odense og den polske  lejr på håndværkerskolen i Ollerup, disciplinærlejren på Dallund Kloster og den  estiske lejr i Næs ved Assens.

Det fremgik, at en lang række organisationer og enkeltpersoner deltog i arbejdet med at registrere fangerne (herunder at fastslå deres nationalitet), med at tage sig af deres fysiske behov og endeligt med at organisere transport til deres hjemlande. 

Diskussion i kaffepausen

Silkevejene

5. februar

Anne Hedeager Krag

Silkevejene
v. Anne Hedeager Krag

Arkæologen Anne Hedeager Krag gav os et strejftog gennem silkevejene med nedslag på centrale fund og udstillinger af silkeklæder samt hjemsteder for silkeproduktion.

Helt fra oldtiden og frem til det 14. århundrede var silkevejene hovedfærdselsårerne mellem Europa og Asien. Her mødtes befolkninger og udvekslede varer, kultur og religion undervejs.

Madrassa ved silkevejen i Uzbekistan

Peter den Stores silkedragt

Silke var en af de vigtigste kinesiske eksportvarer i over to årtusinder, men Rusland var ikke aktivt involveret i denne handel før 1600-1700-årene. Det skete først ved etableringen af den nye hovedstad Skt. Petersborg i 1703, hvor Peter den Store indførte den vesteuropæiske dragt til det russiske hof.

Ved fremstillingen af de nye hofdragter, importeredes store mængder af silke fra Kina. Handel med silke blev fra begyndelsen et statsmonopol i Rusland.

Pause og litteraturstudier

Der indsamles morbærblade til opdræt af silkelarver

Generalforsamling og nytårsfrokost

Lørdag den 12. januar
Generalforsamling og nytårsfrokost
på Dannevirke

Elisabeth takkede af som bestyrelses-
medlem. Bent blev genvalgt som revisor. 

Ved generalforsamlingen takkede Elisabeth Jørgensen af efter mange års virke i bestyrelsen. I stedet blev Frauke Søholm indvalgt. De øvrige i bestyrelsen, som var på valg, blev genvalgt med akklamation.

Nytårsfrokosten var som sædvanligt velbesøgt og hyggelig. Menuen var, som traditionen byder, borsjt, flæskesteg og is - tilsat vodka og andre drikkevarer efter eget ønske.

I år havde vi problemer med at skaffe den russiske rødbedesuppe borstj, men det lykkedes.

Stemning ved nytårsfrokost

Frauke og Pia solgte lodsedler til "russisk roulette"

Jan vandt en af hovedgevinsterne

Sangaften - russisk og dansk

Victor Petronin

5. december
Sangaften / петь с нами
v. Victor Petronin

Victor Petronin havde igen guitaren med, og vi sang både danske og russiske sange.

OK - det var de færreste, der kunne synge med på tekster med kyrilliske bogstaver, men vi andre kunne nyde stemningen i de russiske folkemelodier.

En hyggelig aften sluttede af med et par julesange.

Bifald fra publikum

Operadukketeater

28. november
Operadukketeater: Eugen Onegin
v. Hanne Slumstrup

Til Tjajkovskijs stemningsfulde melodier opførte Hanne Slumstrup syv scener af Pusjkins opera Eugen Onegin.

Hendes smukt påklædte dukker og skiftende kulisser samt russisk operasang fuldendte oplevelsen af det lille teater.

Hanne Slumstrup og hendes medspiller Ove Johansen foran teatret

Tatjana og Onegin

Sønderjyske krigsfanger i Rusland, 1914-1920

14. november

Sønderjyske krigsfanger i Rusland

1914-1920

Foredrag v. filolog Bernadette Preben-Hansen 

Bernadette Preben-Hansen har gennem flere år forsket i skæbnen for de sønderjyder, der i tysk uniform havnede i russisk krigsfangenskab under 1. verdenskrig. Først kom de med den tyske hær til østfronten - i det nuværende Polen og Ukraine. Blev de taget til fange, gik turen til fangelejre i Sibirien nær Stillehavet og derfra retur til tvangsarbejde i Centralrusland eller Ukraine. 

Bernadette Preben-Hansen fortalte om de omtrent 500 sønderjyske krigsfangers ofte overraskende skæbne. Sideløbende gav hun en oversigt over Ruslands kaotiske historie i disse år.

30. Ruslandskonference

9. november

Den 30. Ruslandskonference:

”Rusland og Vesten – Konfrontation eller diplomati?”

Her kan du høre alle indlæg på konferencen.

Rusland og NATO efter Ukraine

6. november

Peter Viggo Jakobsen

Rusland og NATO efter Ukraine: 
Kold krise eller samarbejde?
Foredrag v. professor Peter Viggo Jakobsen
Peter Viggo Jakobsen er lektor ved Forsvarsakademiet og professor ved SDU.

Han gav et levende og indsigtsfuldt svar på spørgsmålene” Hvad betyder udviklingen i Ukraine for forholdet mellem NATO og Rusland. Går vi tilbage til situationen under den kolde krig eller umuliggør den gensidige afhængighed mellem Rusland og Europa en sådan udvikling? Hvordan kan NATO finde en grimasse der kan passe så alliancen både får afskrækket Rusland fra at lave flere ulykker og samtidig får tilvejebragt den forståelse der er nødvendig for at gøre Rusland til en medspiller i håndteringen af krisen i Ukraine og de øvrige stater der befinder sig i grænselandet mellem Øst og Vest”.

Diskussion

Dansk-russiske Thor Lange

11. oktober 
Thor Lange: Dansk-russisk digter, 

Jon A.P. Gissel

oversætter, statsråd og professor.
v. dr.phil. Jon A.P. Gissel:

Thor Lange (1851-1915) var født og vokset op i Danmark, men havde sin eventyrlige karriere i Rusland, hvor han også blev gift med Nathalia Michailovna de Protopopov. Han underviste i de klassiske sprog og oversatte/gendigtede fremmed litteratur, herunder russisk til dansk. Dermed personificerer han på en særlig levende måde de dansk-russiske forbindelser. 

Historikeren Jon Gissel er forfatter til flere bøger om konservative tænkere og forfattere.

Thor Lange og hans russiske hustru

Læren af russiske og sovjetiske sammenbrud?

27. september
Hvad har vi lært af Ruslands sammenbrud i 1917-1921 

Kim Frederichsen fortæller

og Sovjetunionens sammenbrud 1990-1991?
v. ph.d. Kim Frederichsen

Kim Frederichsen diskuterede fortidens verdensordener, hvordan de har forandret sig (ofte på grund af udviklinger i Rusland/Sovjetunionen), og han stillede spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet har taget ved lære af det i forhold til vores såkaldte ”Nye verdensorden”.

Der blev undervejs lagt særlig vægt på de russiske revolutioner i 1917-18 og 1989-91 både med hensyn til deres forløb og deres betydning for forandringer af den internationale samfundsorden samt russernes eget forhold til deres historie.

Vitus Bering

Vitus Jonassen Bering (1681-1741)

30. august
Besøg på Horsens Museum
med oplæg om Vitus Bering
v. museumsinspektør Merete Bøge Pedersen

Vores huspoet Hanne Slumstrup anmelder besøget med dette digt:

Mel.: Den sømand han må lide

En våd og regnfuld torsdag tog vi til Horsens by – by – by,
vi skulle altså høre om Vitus Berings ry,
for han er nu i vælten - fra Rusland og til her –
Hej komfaldera – hurra -
hvordan mon det kan vær´ ?

Buste rekonstrueret efter det fundne kranium

Han ”opfandt” Beringsstrædet, og det var en bedrift - drift - drift,
sejladsen, må vi sige, har måske gi´t et pift,
og Horsens nok lukrered´ på Berings fødested
Hej komfaldra – hurra -
men det ta´r vi da med.

Skelettet af Hr. Bering er her en god kopi – pi – pi,
for russerne – desværre – kan ægte sager li´.
Dog er der samarbejde, det kunne vi forstå -
hej komfaldera  - hurra  -

Museumsinspektør
Merete Bøge Pedersen fortæller

det kiggede vi på.

Museumschef Merete var helt utrolig god - god  -god,
og alt, hvad hun fortalte, vi også godt forstod,
Hun drømmer om et møde på Berings hvilested -
Hej komfaldera HURRA
her drømmer vi da med !!

Lille kopi af Berings skib